... kan man høre akkorder i almindelig stemmeklang? /Skye
Stemmens Aften 2018 gav os et par store oplevelser, hvor de, der havde drømt om en syngende Sneglegang, endelig fik hørt det realiseret under Sara Grabows yndige og kyndige ledelse. Forinden havde hun fortryllet os med sine smukke sange, mens solsorten følsomt akkompagnerede i baggrunden. Det står alt sammen så fint i erindringen, at der ikke er grund til at skrive så meget mere om det.
 Inden pausen åbnede Mikkel Ploug med sin præsentation store porte ind til, hvad et fintunet musikalsk øre kan få ud af almindelig tale. Han har gennem flere år arbejdet med musikken i sproget, og hvor de fleste nok umiddelbart vil være med på, at det talte ord kan have rytme og melodi, vil det nok stadig være nyt for de fleste, at der også opstår harmonier, mens der tales. Mikkel havde dog også brug for en stor akustik som Grundtvigskirken, før han selv en dag i 2012 blev opmærksom på, at han i skuespillerinden Randi Winthers andagtsord kunne høre akkorder. Han gav i præsentationen eksempler på, at to på hinanden følgende stavelser indeholdt en G-mol og en Bb-akkord. Han demonstrerede også, hvordan han i sit lydprogram kunne køre bittesmå lydbidder i loop, så det tonale indhold stod frem, og han fortalte, at han både kunne høre og i programmet se 'peaks', særlige frekvenser som stod frem i klangbilledet, og i processen med at harmonisere talen til et stykke musik, som kan spilles, forlader han sig både på øret, og hvad han kan aflæse. Laboratoriearbejdet med at dechifrere mikrolyd er dog meget tidskrævende.
For en både dybere og bredere forståelse af dette arbejde henvises til den hjemmeside, Mikkel har viet til emnet: http://harmoniehof.tumblr.com  Grundtvigs Kirke. Foto: Det Springende Punkt
"Med hensyn til spørgsmålene: De 'peaks', du nævner i forbindelse med arbejdet i lydprogrammet, må vel være formanter, fremherskende resonansfrekvenser (og -rum i ansatsrøret), og der er for så vidt ikke noget nyt i, at det, vi opfatter som talelyd, især vokaler, delvist kan eftergøres ved at sammensætte to rene sinustoner. Jeg plejer at henvise til vokaldiagrammer som dette:  I det lys kan man vel sige, at det handler om at tilpasse den lille akustik (ansatsrøret, de 14-17 cm mellem stemmelæber og læber) til den store (Grundtvigskirken fx), og da der er flere formanter end to, vil det oplagt også kunne høres eller anes akkorder. Men det gjorde alligevel stort indtryk på mig at få det præsenteret så klart, som du gjorde, blandt andet fordi jeg ikke selv har noget skarpt akkordøre ... tværtimod må det siges at være sløvt.
Det betyder også, at jeg ikke er sikker på, at formanterne er forklaringen på det fænomen, du udforsker, men jeg tror, at 'det talende klaver', som du nævnte undervejs, må være en nøgle:
Spørgsmål:
- Kan du altid høre/aflæse, hvilken omvending der er tale om?
- Ligger alle akkordens toner inden for en eller to oktaver?
Du ville muligvis kunne få udbytte af kontakt med Wolfgang Saus, der er den af mine overtonesangskolleger, som har bedst forståelse af ansatsrørets akustik. Se fx dette diagram, hvor han kortlægger intervalrelationer for et skema af typen, der vises ovenfor. Sproget er tysk (Saus taler udmærket engelsk), og diagrammet er ikke i så høj opløsning, som man kunne have ønsket, men jeg håber, at du ser fidusen med 'iso-intervallinjerne':
 Det gør sig naturligvis også gældende, at man vil kunne finde stort set 'alle' akkorder i overtonerækken, så det hele ligger der egentlig allerede i stemmelæbernes vibration, men jeg formoder, at det ikke er det, som danner afsæt for det, du demonstrerede.
Hvis du mener, forklaringen er noget andet end den ovenfor skitserede med formanternes indbyrdes intervalrelationer, er jeg så meget desto mere nysgerrig efter at høre dit bud på, hvad der er på spil." Mikkel svarede venligt på mailen og udtrykte enighed i, at det nok er formanterne, man skal forstå fænomenet i lyset af, men at der åbnes for en kompleks akustisk verden, som gør det vanskeligt at sige entydigt, at det blot forholder sig sådan. Derudover arbejder han som nævnt i høj grad ud fra, hvad hans eget musikalske øre opfatter, omend det ikke bare er subjektivt, da han i præsentationen også fortalte om, hvordan han kunne sidde med sine bandkammerater og diskutere, hvilken akkord som faktisk kunne høres i en lydbid. Her skal man også tænke på, at ikke alle 'peaks' stemmer inden for samme tonesystem, og at akkorder næsten altid fortolkes forskelligt i lyset af sammenhængen ... og med det talte sprog kommer ofte nogle meget usædvanlige progressioner på banen. Til mine konkrete spørgsmål havde han disse svar: - Kan du altid høre/aflæse, hvilken omvending der er tale om?
- Det kan være lidt af et fortolkningsspørgmål, men ofte vil man kunne definere hvilken omvending det MEST lyder som, ja.
- Ligger alle akkordens toner inden for en eller to oktaver?
- Nej overtonerne kan række over flere oktaver, men i de tydeligste eksempler ligger det typisk i en til halvanden oktav.
- Det gør sig naturligvis også gældende, at man vil kunne finde stort set 'alle' akkorder i overtonerækken, så det hele ligger der egentlig allerede i stemmelæbernes vibration, men jeg formoder, at det ikke er det, som danner afsæt for det, du demonstrerede.
- Typisk er det kun 2-3 toner som står tydeligst frem, så at kunne trække akkorder ud fra overtonerne mener jeg ikke er relevant. |